Lærervejledning
- en ny form for litteratur

En fortælling mellem mytologi og teknologi

NORD, som er skrevet af Camilla Hübbe og tegnet af Rasmus Meisler, har taget lang tid at udvikle som digital, grafisk roman, da det er en ny form for litteratur, der udnytter og eksperimenterer med digitale muligheder for at fortælle. Den tematiserer bl.a. det at vokse op og finde sig selv, men også modgang, ondskab, tillid, kærlighed, fristelser, og forestillinger om skæbnen, og den indeholder desuden en krads kritik af vores udnyttelse af jordens ressourcer. NORD handler om den 14-årige pige Nord, som rejser ud for at finde sin mor, der er forsvundet. Undervejs møder hun egerndrengen Ratatoskr, de tre norner Urd, Skuld og Verdante og det hårrejsende uhyre Nidhug, der gnaver i Livstræets rødder dybt i Nifelheim. Langsomt går det op for Nord, at et nyt Ragnarok er under opsejling.

NORD
er en spændende historie, der dels gentænker den nordiske mytologi i et nutidigt moderne samfund, dels udnytter de digitale muligheder for at fortælle med både skrift, billede og lyd - og inddragelse af læseren. NORD benytter sig af forskellige udtryksformer, herunder dybde, rum og interaktivitet, således at læseren ’går ind’ i fortællingen igennem transparente lag. 

At være en opdagelsesrejsende

Læseren inviteres til at gå på opdagelse og undersøge scenerne, som kan være alt fra Nords lejlighed i København til Sejs imperium på Island eller nornerens drivhus, der ligger ”mellem verdener”, og hvor de holder øje med hvert menneskes skæbneplante. Læseren kommer altså med på Nords rejse, der bl.a. indbefatter en sejlads over stormfuldt hav og en tur dybt ned i jordens indre, hvor Nidhug gnaver i Livstræets rødder. Eleverne skal både læse tekst, betragte billeder og lytte for at få fortællingen ind under huden, og de skal bevæge sig fra den ene interaktive sten til den næste for at drive fortællingen frem. NORD som digital grafisk roman er således mindre lineær end en traditionel roman, og inviterer læseren til at benytte alle sanser. 
 


Temaer i NORD

NORD er en hybrid fortælling, der både stiller sig solidt i fantasygenren, med blandt andet den udvalgtes ydre, konkrete rejse, der symboliserer en indre identitetsrejse, men samtidig på sin helt egen måde genfortolker skabninger og forestillinger fra den nordiske mytologi og stiller spørgsmålstegn ved menneskets higen efter rigdom og udbytning af jordens ressourcer. Med reference til fantasygenren er Nord den udvalgte, der skal redde verden, men som vægrer sig ved denne mission og tvivler på egne evner. Hun ”hænger ved sin mor,” som nornerne siger, og må mobilisere alt sit mod og have hjælp fra nornerne, Vølvens smykke Frjó og Ratatoskr, der dog ikke altid er til at stole på. Imidlertid viser det sig i sidste ende, at det er kræfterne i hende selv, der kan vise vejen. Identitetsrejsen foregår ganske symbolsk igennem ufremkommelig tåge og mørke, og på rejsen må hun helt ind i jordens indre, ned til livstræets rødder, hvor hun kæmper mod uhyrlige væsner og fristelser, før hun i bogstavelig forstand kan vokse op som en spire og blive til den, hun er, og udvikle sit forhold til forældrene. 

Titlen NORD refererer både til hovedpersonens navn, til hendes behov for at finde retning og navigere i sit liv, hvilket blandt andet bliver ud fra Nordstjernen, og til den nordiske dimension i fortællingen i form af de mytologiske lag og de nordiske scenarier. I løbet af 2018 er det meningen, at NORD oversættes til islandsk, færøsk, norsk og svensk, hvilket også kan give mulighed for nabosprogsundervisning. I forløbet lægges der op til, at eleverne læser og producerer multimodale tekster, hvilket er et område, der blev kraftigt opprioriteret med Fælles Mål fra 2014.   


Undervisningsforløbet 

I en tid hvor litteratur også flytter ind på forskellige digitale apparater som computere, tablets og mobiltelefoner, og dermed bliver intermedial (altså befinder sig imellem medier og kan benytte sig af forskellige udtryksformer som skrift, billede, lyd, oplæsning, animation og film), må danskundervisningen også ændre sig. Og det er det, udviklingen af den digitale grafiske NORD og dette undervisningsforløb er et bidrag til. Derfor tager forløbet afsæt i, at eleverne skal lære at læse med sanserne forrest, at de skal sammenligne de forskellige udtryksformer og analysere relationerne mellem skrift, billede og lyd, og at de skal sætte sig selv i forhold til fortællingen: Hvad siger den om at være ung i dag? Hvad siger den om vores samfund og miljø? Om at være til som menneske i verden?

Undervejs i undervisningsforløbet, som er afprøvet af en 8. klasse vinteren 2017/2018, arbejder eleverne fx med læselog, litteratursamtaler og kapitelsnaps. De udarbejder også et kompas, hvori de reflekterer over deres læsning af den digitale grafiske roman. Dermed arbejder de også selv med at udtrykke sig i såvel skrift, billede og lyd. Kompasopgaven er gennemgående for forløbet, da eleverne her selvstændigt reflekterer over det, de har fundet mest interessant i læsningen, og sætter sig selv i relation hertil. Det kan fx være i forhold til tematikkerne om at vokse op, vores omgang med miljøet eller værkets forhold mellem skrift, billede og lyd. Her lægges op til, at eleverne selv orienterer sig, selv finder veje i fortællingen og selv skaber et produkt i form af deres eget kompas over NORD, som fremlægges på klassen. 

Kompasopgaven kræver, at man sætter en del tid af til gruppearbejdet. Først skal eleverne vælge de retninger, som de finder interessante og væsentlige, og derefter skal de sideløbende med deres læsning af NORD forholde sig analytisk og kreativt, når de skaber en collage og forbereder deres fremlæggelse. Til fortolkningsopgaven Litteraturcirkel med bold har vi udarbejdet en stribe spørgsmål, som læreren kan printe og bruge, såfremt eleverne af en eller anden grund ikke har gjort det.

Hvorfor er bierne så vigtige? 

Hvor stor en rolle spiller nordisk mytologi i fortællingen? 

Hvilke modsætninger optræder i historien? 

Hvad er særligt ved ordforrådet i NORD? 

Er der nogle symboler, der er svære at få øje på?

Hvad prøver historien at fortælle om miljøet? 

Hvilken betydning har Vølven for historien?

Hvilken betydning har ravsmykket for fortællingen? Og hvad skal det bruges til? 

Hvad betyder det for historien, at den udspiller sig i en digital, grafisk ramme? 
 
Hvad betyder Nords hovedpine? 

Hvorfor er Nord den udvalgte? 

Hvordan ved nornerne, hvem Nord er? Hvilken betydning har de? 

Hvordan kender Sejr Nords mor? 

Hvordan er Nords forhold til faren? 

Hvem gnaver i livstræets rødder og hvorfor? 


Det er vores bud, at hele undervisningsforløbet med NORD kræver alle dansktimer i en periode på 4-5 uger. Herunder skal mindst halvdelen af tiden afsættes til arbejdet med kompasopgaven. 


Valgfrie opgaver

Endelig er der forskellige oplæg til perspektiverende, individuelle opgaver, hvor eleverne får mulighed for at samle op på deres tanker om NORD i forhold til deres eget liv og samfundet, eller hvad de har lyst til at fordybe sig i. Det er både meddigtende remedieringsopgaver, opgaver med synsvinkel- og genreskift og diskuterende og reflekterende opgaver. Her er der også mulighed for, at den enkelte lærer kan udvælge en eller flere opgaver ud fra den enkelte klasses fokus og klassetrin. Det er tanken, at de forskellige individuelle opgaver præsenteres på klassen, men at eleverne arbejder med dem hjemme.

Udarbejdelsen af bogtrailere er også tænkt som en produktionsopgave, der kan vælges/fravælges af den enkelte lærer. Nogle klasser laver måske kun opgaverne under perspektivering, andre måske kun produktionsopgaven i form af bogtrailere. Hensigten med forløbet er, at eleverne hele tiden arbejder med at blive klogere på relationerne mellem form, indhold og tekstens udsagn, hvilket de kan anvende i forhold til de mange andre digitale tekster, som de omgiver sig med både inden for og uden for skolen.