Lærervejledning


Fuglen
er en lyrisk odyssé for større børn og voksne skrevet af Marianne Iben Hansen og illustreret af Tea Bendix. Bogudgaven af Fuglen udkom på Gyldendal i 2015, og i 2017/18 udkom værket som en digital lyrisk fortælling.


At blive den, man er

Fuglen er en poetisk dannelsesfortælling om at miste sig selv, søge og atter turde vælge sig selv. Den handler om de første spæde skridt ud i verden for at finde sin identitet, og den tematiserer eksistensen, at være menneske i verden og at udvikle sig. 

Alba kommer til verden og vokser op med en fugl, der følger hende. En dag møder hun imidlertid ”pigen bag hækken”, der stiller spørgsmålstegn ved Albas fugl, og for Alba ”krøller verden sig sammen”. Mødet med pigen bliver et af fortællingens vendepunkter, for herfra begynder Alba at tvivle  på sig selv og på sin vej i livet. Med andre ord er dette møde i koncentreret form det tidspunkt, hvor man opdager, at andre iagttager én – at man ikke kun er sig selv, men også påvirkes af andres billede af én. Pigen bag hækken får Alba til at se på Fuglen med andre øjne, og pludselig fornægter hun den og vil være ligesom andre. Tvivlen nager.

Løsrivelsen medfører fortvivlelse og herefter fortrydelse. Alba drager ud på en dannelsesrejse og må se frygten i øjnene, mens mørket falder på. Hun rejser langt, højt og dybt i ensomhed. Hun er ude af sig selv og på afgrundens rand. Efter lang tids rejse kommer gråden og herefter forløsning, hvor hun forsvinder ind i en drømmeagtig verden. Til sidst vågner hun til fuglens sang  den finder hende, og de bliver i bogstavelig forstand genforenet. Teksten gentages fra tidligere, og pigen bag hækken flytter blikket.

Fuglen drejer sig blandt andet om ikke at fornægte den, man er, og det, der følger én, og som gør en unik. Den drejer sig om at miste noget uendeligt dyrebart og finde det igen. Om uskyldstabet/syndefaldet, hvor mennesket må leve udspændt mellem det gode og det onde med bevidstheden om de valg, der må træffes. Som dannelsesfortælling handler den om at blive den, man er. At tab og sorg er en del af menneskelivet, og at man må følge sit hjerte, men også stå frem som den, man er, selvom processen er hård.  


Den digitale versions måde at skabe betydning på
Fortællingens lyriske udtryk er utraditionelt, idet rytmen følger handlingen organisk og frit. Billederne udvikler sig i samspil med teksten fra begyndelsens rolige skildring af et genkendeligt univers til en rå og vild fortolkning af både de ydre og indre landskaber. Med den digitale udgave af Fuglen har Marianne Iben Hansen og Tea Bendix skabt en sanselig og smuk oplevelse ved at benytte lyd, timing, pacing og animation som virkemidler. Læseren får lov til at mærke rytmen gennem oplæsningen, sanse tomheden, uvisheden og frygten via bevægelse og et rigt lydspor, der går i forbindelse med fortællingen. Ikke ved interaktion eller mulighed for at påvirke handlingen, men ved at læseren, ligesom hovedpersonen, er ude af stand til at fravige den vej, der viser sig for hende og i stedet må åbne sig for det mystiske og ukendte.



Undervisningsforløbet
Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i fuglen som symbol. Den kan, som bekendt, flyve i mange retninger  og samme mulighed skal eleverne have, når de beskæftiger sig med Fuglen. Omdrejningspunktet er gruppearbejdet med fugleburet i analyse- og fortolkningsdelen. Her får eleverne lov til at vælge de analyseområder og -elementer, som de finder væsentlige og interessante. Ud fra disse valg lægges der op til en kreativ arbejdsproces, hvor det er væsentligt, at eleverne både samarbejder i gruppen, men også tænker ud af boksen individuelt.

Det er tanken, at du som underviser, afhængig af tidshorisonten, kan vælge flere af de individuelle opgaver til klassen, der efterfølgende kan inddrages og supplere gruppens arbejde med fugleburet. Koblingen mellem gruppearbejde og individuel fordybelse vil med stor sandsynlighed resultere i, at teksten for alvor åbner sig op for den enkelte elev.

I Fælles Mål for dansk er to af målene under Fortolkning, at eleven ”kan diskutere forskellige fortolkninger af en tekst” og ”kan vurdere teksters udsagn og kvalitet”. Derfor skal eleverne i vurderingsdelen forholde sig til klip fra anmeldelser og dermed tage stilling til andres vurdering af Fuglen for at skærpe deres egen argumentation og vurdering. 

Afslutningsvis skal der arbejdes med både en perspektiverende opgave og en evaluering, der kan tydeliggøre, hvad eleverne har fået ud af arbejdet, og hvordan Fuglen som historie har sat sig fast. De perspektiverende opgaver er tænkt som individuelle skriftlige opgaver, der i tråd med den skriftlige afgangsprøve i folkeskolen tilbyder eleverne at vælge imellem forskellige genrer, men med en fast formuleret opgavebeskrivelse og et tilhørende krav til layoutet. 

Den afsluttende evaluering er både traditionel tænkt, men også forsøgt kropsliggjort, så det bliver muligt, at andre end de sædvanlige elever kan komme på banen. Ved at ‘lege’ eller ‘spille’ ens tanker og meninger, bliver det måske nemmere at dele med andre. Samtidig kan bevægelsesmomentet åbne op for, at man deler evalueringen i fællesskab.